Uld er et fænomenalt materiale til blebukser. Lanolinen i ulden har antibakterielle egenskaber og virker desuden som fugt-spærrer, samtidigt med at det lader huden ånde.

Når urin kommer i kontakt med lanolin, sker der en forsæbnings-proces, så bakterier og lugt neutraliseres.

Uld kan absorbere 30 % af sin egen vægt, før det overhovedet kommer til at føles fugtigt. Jeg har aldrig oplevet, at vores datter har haft fugtig blebuks eller sengetøj, selvom bleen indenunder var gennemblødt, når hun har sovet i uld.

Jeg elsker at bruge uld til min datter. Både fordi, det er rart at vide, at hun har et 100 % naturligt materiale mod huden, at det er blødt og lækkert uden snærende elastikker og syninger, at det holder buksemåsen helt tør og ikke mindst, at det kun skal vaskes et par gange om måneden :-D.

En tommelfingerregel er: Vask bukserne, når de ikke længere dufter rent eller bliver fugtige efter kort brug.

Ellers hænger du bare bukserne til tørre og når de er tørre, er både lugt og bakterier væk og bukserne er klar til brug igen.

En gang hver 2. eller 3. uge vasker du bukserne i et uldvaskemiddel og ca. hver 2. eller 3. gang, du vasker dem, skal du give dem en lanolinkur bagefter (se linket Uldkur).

Lanolinen, som er det fedt, der holder bukserne vandtætte, slides ud af bukserne ved brug og har derfor brug for at blive gentilført  med jævne mellemrum, for at bukserne skal bevare deres vandtætte egenskaber.

Man kan mærke på bukserne, når tiden er inde til en lanolinkur, for lanolinen gør ulden fedtet. Når du har givet dine uldbukser deres første lanolinkur er du ikke længere i tvivl om forskellen på tør og lanolinmættet uld, for det er noget klistret, men meget effektivt stads :-)